Vær med til at gøre en forskel

For at bygge en bro mellem klasselokalet og den karriere, der venter på den anden side, inddrager vi helst virkelige cases fra vores samarbejdspartnere i vores undervisningsmateriale. Cases, eleverne kan relatere sig til, og som giver en bedre forståelse af emnet.

Som samarbejdspartner får I muligheden for at hjælpe ungdommen, og vores fælles fremtid, bedre på vej. I kan være med til at sikre, at eleverne får tillegnet sig de kompetencer, erhvervslivet efterspørger – og I kan være med til at sikre, at danske hjerner også er konkurrencedygtige om 10 og 20 år.

Kan din virksomhed overføre teori til praksis?

Vi søger samarbejdspartnere, der er i stand til at sætte sig i elevens sted, og som kan forklare komplekst materiale på en simpel måde.

 

Når alt kommer til alt, søger vi samarbejdspartnere, der kan fortælle eleven, hvad de skal bruge alt det, de lærer til. Det kan f.eks. være revisoren, der forklarer, hvordan hun bruger elementer fra Virksomhedsøkonomi (VØ) i sin hverdag, eller den marketingansvarlige, der overfører emner fra Afsætning til sine arbejdsopgaver og ansvarsområder.

 

Hvis det er jer, så giv endelig lyd!